Hvad siger andre?

Pernille Tuxen, ergoterapeut og kommunens projektleder fortæller om sin oplevelse efter at have deltaget på det skræddersyede forløb om BevægelsesMENTOR Uddannelsen:

"Igennem ét år har vi certificeret 50 Bevægelsesmentorer i Guldborgsund kommune på tværs af vuggestuer, børnehaver og skoler efter at have deltaget på et skræddersyet forløb hos Motorikcenter. Forløbet kombinerede online moduler med fysiske workshops, hvor teori blev omsat direkte til praksis i hverdagen.

Kursisterne har opnået stor viden om, hvordan nervesystemet påvirker børns evne til at lære, og har fået redskaber til at planlægge målrettede aktiviteter gennem den unikke legemodel. Sammenkoblingen af teori og praksis har sikret, at deltagerne nemt kan anvende det lærte i deres daglige arbejde.

Vi i Guldborgsund Kommune har især værdsat den tætte sparring og den trygge læringsramme, som Charlotte har skabt. Det har givet deltagerne mulighed for at udvikle sig i eget tempo, hvor der er plads til den enkelte med en forståelse og anerkendelse af, at kursisterne er forskellige steder i deres læringskurve.

Uddannelsen har givet os et fælles fagligt fundament og et netværk af BevægelsesMENTORer, der fremadrettet vil styrke bevægelsesindsatserne i dagtilbud og skoler. Vi er meget tilfredse med forløbet, som har levet op til vores forventninger og givet os værdifulde værktøjer til det pædagogiske arbejde. TAK."

Sagt af deltagere på BevægelsesMENTOR Uddannelsen

Malene Abrahamsen, Afdelingsleder

Tak til Charlotte for en meget brugbar og inspirerende uddannelse. Den nyeste viden inden for børns nervesystem og sanser. Et kæmpe legekatalog der kan justeres efter alder, med vejledning til arbejdet med nervesystemet og sanserne, det fysiske og psykiske.

Linda Bennedsen, Privat dagplejer

At deltage på BevægelsesMENTOR uddannelsen, har været et fantastisk inspirerede forløb.
Man får et andet syn på børnene og en bedre forståelse på deres adfærd. De enkelte moduler er rigtig godt forklaret og det er et meget forståeligt materiale. Dejligt med arbejdsbøger, legekataloger mm som kan bruges her bagefter.
Jeg kan på det varmeste anbefale uddannelsen, hvis du arbejder med mindre børn.

Anne Møller, Lærer

Tak for et inspirerende og lærerigt forløb! Jeg er blevet klogere på børn, og jeg er blevet klogere på mig selv. Det har været fedt at arbejde med at få LEGEN i centrum. At opleve at legen kan foldes så meget ud og have så mange forskellige vinkler. Tænk sig, hvis man kan lege sig til et sundere liv fyldt med læring og trivsel.

Ghita Cini, Lærer

Med den nye viden jeg har fået, er det blevet sjovere at planlægge bevægelsesaktiviteter med min børnegruppe. Du, Charlotte og dit team har været virkelig professionelle hele vejen igennem. Det gælder teknik, videoer og arbejdsbøger, samt hurtige til at svare på spørgsmål. Det har fungeret rigtig godt.

Helga Vinter, Baunehøjskolen

Jeg har fået en meget større teoretisk og praktisk viden om børns motorik og om hvordan jeg bruger det helt ind i klasselokalet. Det har været super godt at afprøve aktiviteter på egen krop, for derefter at analysere dem med den teoretiske viden. Jeg vil klart anbefale uddannelsen til andre.

Sarah Hofmann, Pædagogmedhjælper

Uddannelsen burde udbredes til endnu flere, både fagpersoner men også forældre. Der er meget god grundviden, som mange kan have gavn af for at være gode voksne, der understøtter trivsel og livsmestring blandt børnene.

Margrét Ólafsdóttir, Fysioterapeut

Uddannelsen har været fantastisk. Jeg har fået en dybere forståelse for ’hele’ barnet, og jeg har mere overblik. Jeg kunne godt tænke mig at deltage igen sammen med en eller flere af mine terapeutiske og tværfaglige kolleger.

Charlotte Holm, Skolefritidspædagog

Det har været en fantastisk rejse. TAK! Jeg deler min begejstring om uddannelsen til alle jeg møder. Alle burde have den viden og forståelse med sig når man arbejder med mennesker.

Annemette Møller, Selvstændig massør, yogalærer & zoneterapeut

Det har været enormt spændende og lærerigt at deltage på forløbet. Jeg synes, at det tekniske har fungeret fantastisk – stor ROS til jer.

Line Kollerup Nielsen, Pædagogmedhjælper i Bruhnsgård

Jeg vil fortælle en lille historie fra hverdagen.
Vi har en dreng med store udfordringer. Han har et stresset nervesystem, kører i et meget højt gear, tågænger, bider negle, fungerer dårligt socialt og meget højttalende. Vi har længe arbejdet med sansestimuli. Jeg samlede en lille flok med ham og 3 piger. Vi lavede ‘land i kroppen’-øvelser uden for hestenes indhegning, samt vejrtrækningsøvelser. Langsomt bevægede vi os ind til hestene og satte os på knæ. Helt tæt ved dem. Vi lyttede til deres gumlen, mærkede deres pels, mærkede og lyttede til hestenes vejrtrækning og duftede til dem. Der var helt ro og harmoni. Vi sad der længe uden at der blev sagt noget. Kunne se at børnenes vejrtrækning fulgtes med hestenes. Vi sluttede af med at finde en sten på folden, som vi syntes var noget særligt. Vi lagde den i lomme, og jeg bad børnene om at varme den godt. Uden for folden byttede vi sten. Vi snakkede lidt om hvor dejligt oplevelsen havde været. Børnene legede rigtig godt uden konflikt i fuldstændig ro og harmoni resten af dagen.
Der går nogle dage. Vi skal til at vande hestene. Drengen spørger om han må hjælpe til. Det skulle kun være ham og mig. Vi går der ned mod folden. Så stopper han pludselig op og uden at sige noget, laver han vores vejrtrækningsøvelse. Jeg følger efter. Han går nu foran og viser mig vejen. I fuldstændig ro og harmoni. Vi sluttede også af med at bytte sten.
En helt uforglemmelig oplevelse.

Solvej Helvig Højstrand, Souschef/Pædagog i Abildvænget

Jeg kan ikke få armene ned, jeg er høj som et hus.
Efter 25 år som pædagog er jeg blevet beriget med en uddannelse som BevægelsesMENTOR.
Jeg er vild med den baggrundsviden som har støttet op om det jeg allerede gjorde.
Jeg er vild med den viden jeg har fået til nu at kunne sætte fokus på kroppens funktioner, for bedre at kunne forstå menneskers reaktionsmønstre.
Jeg er som inklusionsvejleder begejstret for at skyld, skam og fordømmelse kan skiftes ud med aktivering, forståelse og ro på nervesystemet, ikke mindst for mig selv.
Samtidig er Charlotte Runge det mest rolige menneske jeg længe har mødt. I undervisningen bruger hun rask væk fagtermer, der gør at sproget højnes i uddannelsen.

Mine varmeste anbefalinger herfra

Brian Rasmussen, Lærer

Det har været et rigtigt spændende og interessant forløb. Jeg har virkelig fået meget stof med, jeg kan bruge. Jeg er blevet klogere på, hvordan jeg kan justere på en leg, og hvordan jeg kan understøtte elevers motorik i højere grad end tidligere. 

Mette Andresen, Pædagog

BevægelsesMENTOR uddannelsen var en rejse, og Charlotte er en helt igennem fantastisk formidler/lærer. Hun har så meget viden omkring det hele, at der ikke var nogle spørgsmål som hun ikke kunne svare på. Og vores ideer til de forskellige lege/aktiviteter blev taget i plenum, så alle kunne få glæde af det.

Astrid Maria Jørgensen, Musikpædagog

At være på BevægelsesMENTOR Uddannelsen har ændret mit børnesyn. Jeg har fået konkret brugbar viden og værktøjer til at møde barnet og se ind bagved i forhold til, hvad man umiddelbart kan se. Så TAK for dig Charlotte og for alt det, du deler ud af!

Tina Thiel Beck, Landskabsarkitekt

Charlotte som underviser er superinspirerende. Man lever sig så meget ind i det, fordi hun selv brænder så meget igennem. Charlottes måde at forklare og fortælle på, det gør at jeg efter sådan en dag, har jeg følelsen af at fortsætte i timevis, fordi det går så hurtigt og er så inspirerende.  Man føler helt ”waow”. Hun brænder virkelig igennem!

Rikke Gyldholm, Børnehaveklasseleder

En fantastisk givende uddannelse. Det har været det hele værd. Lysten til at springe ud i det og bruge det man får med er stor. Jeg kommer helt sikkert til at bringe min nye viden i spil i min praksis fremadrettet. Tak for 14 skønne uger.

Charlotte Henriksen, Lærer

Det har været SUPER-inspirerende at deltage i forløbet! Jeg har lært meget nyt og fået mange nye værktøjer, som kan hjælpe mig med at se det enkelte barn på en ny måde.

Janni Holmeskov Kjær, Pædagog

Jeg synes det har været et godt forløb, også selvom vi kun har mødtes online. Igennem forløbet har jeg fået øjnene op for at se dybere ind i de lege, vi laver med børnene.

Britta Isaksen, Lektor

Tusind tak for et meget inspirerende og veltilrettelagt forløb. Med mange gode underviseroplæg og fine brugbare arbejdsbøger.

Jannie Ingemann, Dagplejer

Jeg har fået virkelig meget ud af denne uddannelse. Både privat og arbejdsrelateret. Jeg bruger det nu i min hverdag, hver dag. Og kan se en kæmpe udvikling hos børnene. Og mere ro på min egen krop. Tusind tak for et skønt forløb.

Anders Wenzell, Pædagogisk assistent

Charlotte er en meget dygtig underviser og hun er så livagtig i sin måde at forklare tingene på, virkelig inspirerende.

Bodil Strange, Pædagogisk assistent

Et meget spændende og lærerigt forløb med god variation af øvelser.

Vivi Kristensen, Pædagog

Det er en super fantastisk uddannelse, og så vigtigt ét område at prioritere i folkeskolen. 

Sagt af deltagere på workshoppen  Indre ro som forudsætning for læring

Jeg gik derfra med en følelse af at tiden gik så stærkt - jeg var helt i flow. Det var så spændende og fantastisk. Dejligt med konkrete øvelser sammenholdt med teori.

Jeg har lært metoder til at finde indre ro. Ny viden om hvor meget nervesystemet spiller ind - som jeg ikke tidligere var klar over.

Jeg syntes at Charlotte var meget inspirerende, hun har en god undervisningsform med en kobling af teori og praksis.

Det var et godt princip, der blev introduceret med, at vi skal mærke for at bemærke. Det var godt at få kroppen med i læringen og formidlingen af nervesystemet. Alt på kurset var mega godt, kort fortalt!

Der var et højt fagligt niveau på workshoppen og det fungerede super godt med vekselvirkning mellem teori og fysisk inddragelse af os som kursusdeltagere, så vi kunne mærke selv, hvad pointen var med de forskellige øvelser.