Handelsbetingelser for Motorikcenter
Opdateret 12. december 2023
Aftalegrundlag
Disse betingelser er gældende for alle ordrer og aftaler om leverancer fra Motorikcenter v/Charlotte Runge, CVR-nr. 27 18 19 45 (Motorikcenter), medmindre andet er aftalt skriftligt.
For alle leverancer gælder disse betingelser, Motorikcenters ordrebekræftelse og lov om køb i den anførte rækkefølge.
Kontakt
Motorikcenter kan kontaktes her:
Bispebjerg Bakke 18 L st. th.
2400 København NV
Telefon: +45 30 34 13 84
E-mail: [email protected]
Hjemmesiden
Hjemmesiden www.motorikcenter.dk (herefter kaldet Hjemmesiden), er ejet og drevet af Motorikcenter.
Tilbud og ordrebekræftelse
En vare kan bestilles af kunden via Hjemmesiden, pr. telefon, pr. e-mail eller på anden måde, men Motorikcenter er ikke bundet af kundens bestilling, og bindende aftale er således først indgået, når Motorikcenter fremsender skriftlig ordrebekræftelse.
Tilbud fremsat af Motorikcenter bortfalder, såfremt overensstemmende accept ikke er Motorikcenter i hænde senest 14 dage efter tilbuddets dato, medmindre andet fremgår skriftligt af tilbuddet. Motorikcenter er ikke bundet af tilbuddet, og bindende aftale er således først indgået, når Motorikcenter fremsender skriftlig ordrebekræftelse.
Kunden er forpligtet til at kontrollere ordrebekræftelsen og fremsætte skriftlige indsigelser herimod senest på det i ordrebekræftelsen fastsatte tidspunkt, eller såfremt intet tidspunkt er anført, senest dagen efter modtagelsen af ordrebekræftelsen. Fremsætter kunden ikke skriftlige indsigelser inden denne frist, er ordrebekræftelsen bindende. Motorikcenter bærer intet ansvar for evt. fejl i ordrebekræftelsen.
Motorikcenter forbeholder sig til enhver tid retten til at annullere en ordre uden begrundelse.
Kurser, workshops og foredrag
Endelig aftale om kundens deltagelse i kurser, uddannelse, workshop, foredrag og lignende (herefter Kurser) er først indgået, når Motorikcenter har modtaget kundens betaling.
Kurser afholdes på den af Motorikcenter bekræftede dato.
BevægelsesMENTOR Uddannelsen: Ved afmelding mindre end 2 måneder til uddannelsesstart kræves 50% af den fulde pris. Ved mindre end 1 måned til uddannelsesstart gives ingen refusion. Det samme gælder, hvis kunden undervejs vælger at stoppe på uddannelsen.
Tilmelding til workshops, konferencer, kursusforløb er bindende, men det er muligt at videregive pladsen til en anden, hvis kunden bliver forhindret i at deltage.
I forbindelse med firmaforløb kan Kunden opsige aftalen med dags varsel mod betaling for den forholdsmæssige ydelse, der er blevet udført, under hensyntagen til, at forberedelse af forløbene indgår som en væsentlig del af Motorikcenters ydelse.
Indholdet af plancher, slides, kursusmateriale og lignende (herefter Kursusmateriale), der udleveres til kunden i forbindelse med kurser skal behandles fortroligt og må ikke udleveres eller videregives til tredjemand. Kursusmaterialet er personligt og må ikke anvendes til andre formål end det, hvortil det er tiltænkt, herunder og i særdeleshed må det ikke anvendes kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med Motorikcenter.
Digitale produkter
Motorikcenter sælger en række digitalt materiale så som E-bøger (herefter Digitale Produkter).
Ved køb af Digitale Produkter opnår kunden en tidsubegrænset, uigenkaldelig, ikke-eksklusiv og personlig brugsret til det købte Digitale Produkt. Indholdet af de Digitale Produkter skal behandles fortroligt og må ikke udleveres eller videregives til tredjemand. Brugsretten til de Digitale Produkter er personlig og de må ikke anvendes til andre formål end det, hvortil de er købt, herunder og i særdeleshed må de ikke anvendes kommercielt i direkte eller indirekte konkurrence med Motorikcenter.
Digitale produkter leveres normalt pr. e-mail til den af kunden opgivne e-mail adresse. Levering sker i de fleste tilfælde i løbet af få minutter fra gennemførelse af en ordre, men i visse tilfælde, kan der være op til 5 hverdages leveringstid.
Priser og betaling
Alle priser angives i DKK ekskl. moms, fragt, told, skatter og andre afgifter. Købesummen forfalder til betaling på den på fakturaen angivne forfaldsdag. Ved betaling med bankoverførsel, anses betaling for sket når pengene er tilgængelig på den af Motorikcenter angivne konto. Ved forsinket betaling beregnes morarente med den til enhver tid gældende procesrente.
Ejendomsret
Ejendomsretten til leverede produkter tilhører Motorikcenter indtil disse er fuldt og helt betalt af kunden.
Immaterielle rettigheder
Motorikcenter er indehaver af alle immaterielle rettigheder, herunder men ikke begrænset til alle ophavsrettigheder, til de leverede digitale produkter og til alt materiale, trykt og/eller digitalt, som stilles til rådighed i forbindelse med Kurser.
Motorikcenters navn (herunder Charlotte Runge) må ikke anvendes i reklame- eller referenceøjemed uden forudgående skriftlig tilladelse.
Fortrydelsesret (forbrugere)
Motorikcenter yder forbrugere 14 dages fuld fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor forbrugeren har modtaget en e-mail med bekræftelse på en indgået handel. Du kan fortryde dit køb ved at kontakte Motorikcenter pr. e-mail og oplyse dit fakturanummer.
DER YDES IKKE FORTRYDELSESRET PÅ DIGITALE PRODUKTER, SOM DU HAR MODTAGET PR. E-MAIL, SOM ER DOWNLOADEDE ELLER HVOR DOWNLOAD ER PÅBEGYNDT. Så snart du er begyndt at downloade et Digitalt Produkt, har du således ikke længere ret til at fortryde købet.
Fortrydelsesret (erhvervsdrivende)
Motorikcenter yder ingen fortrydelsesret eller returret for erhvervskunder.
Ansvar for forsinkelse
Er der skriftligt aftalt en fast leveringstid, betragtes levering senest 30 dage efter aftalt leveringstid på grund af Motorikcenters forhold i enhver henseende som rettidig levering.
Hvis forsinkelse skyldes, at Motorikcenter er i en situation som angivet i punktet om force majeure, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer. Nærværende bestemmelse finder anvendelse uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
Reklamation og mangler (forbrugere)
Ved levering skal kunden straks, og senest inden rimelig tid fra leverancens modtagelse, undersøge det købte. Reklamation over synlige mangler skal ske skriftligt inden rimelig tid efter kunden er blevet opmærksom på manglen. Meddelelse givet inden to måneder efter, at køberen opdagede mangelen, er altid rettidig.
Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation, hvis reklamationen er berettiget. Enhver reklamation efter dette tidspunkt vil blive afvist. En mangel som viser sig inden seks måneder efter at kunden overtog produktet (normalt leveringstidspunkt) skal formodes at have eksisteret ved risikoens overgang.
Motorikcenter skal hurtigst muligt efter at have fået kendskab til en mangel, iværksætte tiltag for at rette manglen.
Har kunden reklameret over mangler, og det viser sig, at der ikke foreligger en mangel, som kan tilregnes Motorikcenter, skal kunden erstatte de udgifter, Motorikcenter måtte have haft i den sammenhæng, f.eks. advokatudgifter.
Reklamation og mangler (erhvervsdrivende)
Ved levering skal kunden straks, og senest inden to (2) dage fra leverancens modtagelse, foretage en sådan undersøgelse af det købte, som ordentlig forretningsbrug kræver.
Reklamation over synlige mangler skal ske skriftligt ved kundens modtagelse af leverancen dog senest to (2) dage efter levering. Reklamation over skjulte synlige mangler skal ske skriftligt ved konstatering dog senest to (2) dage efter disse er eller burde være opdaget.
Vi garanterer, at varen ved almindelig brug ikke lider af fejl og mangler i en periode på 12 måneder efter leveringsdato. Den absolutte reklamationsfrist er 12 måneder fra leveringsdato. Enhver reklamation efter dette tidspunkt vil blive afvist.
I tilfælde af rettidig og berettiget reklamation er Motorikcenters ansvar begrænset til vederlagsfri levering af en ny tilsvarende vare inden rimelig tid. Motorikcenter er dog efter eget valg berettiget til i stedet at betale kunden en erstatning, der maksimalt kan udgøre fakturaværdien for varen, der er omfattet af manglen. Motorikcenter yder i øvrigt ikke erstatning eller kompensation.
Kunden kan alene påberåbe sig rettigheder, som udtrykkeligt fremgår af nærværende betingelser.
Har kunden reklameret over mangler, og det viser sig, at der ikke foreligger en mangel, som kan tilregnes Motorikcenter, skal kunden erstatte de udgifter, Motorikcenter måtte have haft i den sammenhæng, f.eks. advokatudgifter.
Ansvarsbegrænsning (forbrugere)
En forbruger kan alene kræve rettigheder, der fremgår af disse betingelser eller af deklaratoriske lovregler i de danske love om forbrugerbeskyttelse.
Motorikcenters ansvar og forpligtelse til at udbedre mangler omfatter ikke mangler, der opstår som følge af kundens anvendelse af en vare i forbindelse med andet tilbehør, som direkte eller indirekte påvirker varens funktionalitet, fejl der opstår som følge af kundens modifikation af varen på nogen måde, defekter der opstår som følge af kundens anvendelse af varen på en måde, den ikke er beregnet til, defekter opstået som følge af uagtsomhed på vegne af kunden eller tredjemand, fra slitage, ulykke, brand eller andre eksterne årsager, ændringer eller reparation, kommerciel brug eller mangler i relation til manglende opfyldelse af krav eller ønsker til funktionalitet, som ikke udtrykkeligt og klart er beskrevet i ordrebekræftelsen.
Motorikcenter er ansvarlig for eventuelle tab kunden måtte lide som et resultat af, at Motorikcenter overtræder nærværende vilkår, hvis tabene var rimelige og forudsigelige for både kunden og Motorikcenter på det tidspunkt, hvor en aftale om salg af varer fra Motorikcenter til kunden blev indgået.
Motorikcenters ansvar kan i intet tilfælde overstige det samlede fakturabeløb for den pågældende kunde, og Motorikcenter er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
Motorikcenters eventuelle rådgivning i forbindelse med kundens køb er alene at betragte som værende af vejledende karakter, og Motorikcenter påtager sig intet ansvar herfor, og er således ikke ansvarlig for varens egnethed til bestemte formål.
Ansvarsbegrænsning (erhvervsdrivende)
Kunden kan kun gøre krav på rettigheder, der udtrykkeligt er anført i disse vilkår eller som følger af deklaratoriske lovregler.
Motorikcenter giver ingen garantier, udtrykkelige, underforståede, lovmæssige eller ej, og Motorikcenter frasiger sig specifikt enhver garanti for varens egnethed til bestemte formål, medmindre andet er angivet direkte på disse vilkår.
Motorikcenters ansvar og forpligtelse til at udbedre mangler omfatter ikke mangler, der opstår som følge af kundens anvendelse af en vare i forbindelse med andet tilbehør, som direkte eller indirekte påvirker varens funktionalitet, fejl der opstår som følge af kundens modifikation af varen på nogen måde, defekter der opstår som følge af kundens anvendelse af varen på en måde, den ikke er beregnet til, defekter opstået som følge af uagtsomhed på vegne af kunden eller tredjemand, fra slitage, ulykke, brand eller andre eksterne årsager, ændringer eller reparation, kommerciel brug eller mangler i relation til manglende opfyldelse af krav eller ønsker til funktionalitet, som ikke udtrykkeligt og klart er beskrevet i ordrebekræftelsen.
Motorikcenters ansvar kan i intet tilfælde overstige 50 % af det samlede fakturabeløb for den pågældende kunde, og Motorikcenter er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
Ovenstående begrænsninger af ansvar gælder også for Motorikcenter så vidt Motorikcenter måtte blive ansvarlig over for kunden uden for kontrakt.
Motorikcenters eventuelle rådgivning i forbindelse med kundens køb er alene at betragte som værende af vejledende karakter, og Motorikcenter påtager sig intet ansvar herfor, og er således ikke ansvarlig for varens egnethed til bestemte formål.
Force majeure
Motorikcenter er i intet tilfælde ansvarlig for mangler, forsinkelse eller andre skader, hvis sådan skyldes forhold, som Motorikcenter ved aftalens indgåelse ikke burde have påregnet, herunder krig, terror, hærværk, ildsvåde, blokade, beslaglæggelse, mobilisering, import- og eksportrestriktioner, politiske uroligheder, strejke, lockout, valutarestriktioner, mangel på arbejdskraft eller vareleverancer, usædvanlige naturbegivenheder, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører eller lign.
Databehandling
Kundens oplysninger opbevares og/eller overføres i nøje overensstemmelse med gældende regler om databeskyttelse. Kunden kan meddele Motorikcenter, at oplysningerne ikke må bruges til direkte markedsføring.
Information indtastet af kunden på Hjemmesiden vil blive gemt i Motorikcenters database til videre behandling til brug for at udfylde kundens ordre. Oplysningerne vil blive opbevaret i mindst 5 år i henhold til kravene i dansk lovgivning om bogføring.
Ingen personlige oplysninger vil blive gemt, og de lagrede oplysninger, vil ikke blive udleveret til tredjepart.
Desuden registrerer Motorikcenter alle besøgende og deres opførsel på Hjemmesiden til statistiske formål.
Databehandling
Uoverensstemmelser mellem Motorikcenter og kunden skal afgøres efter dansk ret ved Københavns byret som første instans.