BevægelsesMENTOR Uddannelse
Uddannelsen starter torsdag den 14. august 2025
Velkommen til BevægelsesMENTOR Uddannelsen
– sammen skaber vi et godt fundament for børns trivsel, læring og livsmestring.
Brænder du for at hjælpe børn med at finde indre ro og skabe et solidt fundament for trivsel og læring? På vores 16-ugers uddannelse lærer du, hvordan du kan støtte børns udvikling gennem leg, bevægelse og arbejde med nervesystemet. Vi giver dig de nødvendige værktøjer til at hjælpe børn, der ikke trives, og som kæmper med uro, angst eller koncentrationsproblemer.
Siden 2010 har vi certificeret mere end 400 BevægelsesMENTORer, og vi glæder os til at byde hold 11 velkommen i august 2025.
Er BevægelsesMENTOR Uddannelsen noget for dig?
Arbejder du med børn i alderen 0-12 år? Så er denne uddannelse måske noget for dig, hvis du:
- Oplever børn, der har svært ved at finde ro eller deltage i leg.
- Har et barn, der kæmper med at huske, hvad de lærer, eller som er urolig i børnegruppen.
- Kender sensitive børn, der let bliver overvældede, eller børn med et stresset nervesystem.
- Ser flere børn få diagnoser som angst, ADHD eller andre udfordringer, der påvirker deres trivsel.
- Er i tvivl om, hvordan du bedst støtter urolige børn, der har svært ved at håndtere deres følelser.
Mange børn mistrives, fordi deres nervesystem er i ubalance. Når nervesystemet er overbelastet, kan det være svært for barnet at lære, lege og trives. Hvis du savner redskaber og en dybere forståelse for, hvordan du kan arbejde med børns nervesystem for at skabe mere ro og trivsel, så er denne uddannelse skabt til dig.
Hvorfor BevægelsesMENTOR Uddannelsen?
Vi ved, at børn i dag bevæger sig for lidt, at deres motorik halter, og mange oplever stress. Dette påvirker deres evne til at trives og lære. Når et barn er stresset, går deres krop i "kamp- eller flugt"-tilstand, og hjernen lukker for læring. Deres motoriske udfordringer kan også gøre det svært at deltage i leg, hvilket kan føre til social isolation og yderligere uro i nervesystemet.
På BevægelsesMENTOR Uddannelsen lærer du, hvordan leg og bevægelse kan hjælpe børn med at finde indre ro ved at arbejde med deres nervesystem. Leg er ikke bare sjov og spas – det er også en kraftfuld måde at regulere nervesystemet på, og det er grundlaget for, at børn kan lære, udvikle sig og trives.
Vi fokuserer på, at børnene lærer noget meningsfuldt gennem leg og bevægelse. Derfor giver vi dig redskaber til at skabe varige forandringer ved at forstå og arbejde med børns nervesystem.
Hvem er uddannelsen for?
BevægelsesMENTOR Uddannelsen er for dig, der arbejder med børn og ønsker at gøre en forskel gennem leg, bevægelse og en helhedsorienteret tilgang til børns udvikling.
Denne uddannelse er for dig, hvis du:
- Er lærer, pædagog eller arbejder med børn i skole, dagtilbud eller specialskole og vil lære både teori og praksis om, hvordan du bedst støtter børn med kropslige, læringsmæssige eller følelsesmæssige udfordringer.
- Er idrætskonsulent eller terapeut og søger inspiration til, hvordan du kan bruge leg og bevægelse til at støtte sårbare børn.
- Designer legepladser, legetøj eller børnemiljøer og vil have en dybere forståelse af børns udvikling for at kunne skabe endnu bedre rammer for dem.
- Arbejder med børns bevægelse i en sportsklub og vil have en stærkere faglighed i sammensætningen af programmer til børn.
- Er yogalærer eller konsulent og ønsker at opnå en dybere faglighed om nervesystemet.
Vi arbejder med børns udfordringer ud fra en kropslig og ressourceorienteret tilgang. Når vi ser børnene som hele individer og støtter deres udvikling fra flere vinkler, skaber vi varig forandring.
Tidligere deltagere siger...
Ghita Cini, Lærer
Med den nye viden jeg har fået, er det blevet sjovere at planlægge bevægelsesaktiviteter med min børnegruppe. Du, Charlotte og dit team har været virkelig professionelle hele vejen igennem. Det gælder teknik, videoer og arbejdsbøger, samt hurtige til at svare på spørgsmål. Det har fungeret rigtig godt.
Anne Møller, Lærer
Tak for et inspirerende og lærerigt forløb! Jeg er blevet klogere på børn, og jeg er blevet klogere på mig selv. Det har været fedt at arbejde med at få LEGEN i centrum. At opleve at legen kan foldes så meget ud og have så mange forskellige vinkler. Tænk sig, hvis man kan lege sig til et sundere liv fyldt med læring og trivsel.
På BevægelsesMENTOR Uddannelsen lærer du..
- At skabe målrettede bevægelseslege baseret på Legemodellen™.
- At forstå de bagvedliggende årsager til børns udfordringer ved at bruge nervesystemet som fundament.
- At skabe ro i børnegrupper hurtigt og støtte sårbare børn i at finde indre ro og balance.
- At facilitere både samregulering og selvregulering gennem leg og bevægelse.
- Enkle og effektive værktøjer til at regulere både dit eget og børns nervesystem.
- At identificere og hjælpe børn med motoriske, koncentrations- og læringsmæssige udfordringer.
- At arbejde ud fra en ressourceorienteret og kropslig tilgang til børns udvikling.
Uddannelsen er også en personlig udviklingsrejse, hvor du lærer at gå vejen som mentor. På BevægelsesMENTOR Uddannelsen ser vi fejl som en del af læringen. Når vi som mentorer tør gå forrest og prøve nye ting uden at stræbe efter, at det skal være perfekt, inspirerer vi både børn og kolleger til at gøre det samme.
Læringspyramiden og Legemodellen
- fundamentet for uddannelsen
På BevægelsesMENTOR Uddannelsen arbejder vi med to centrale modeller: Læringspyramiden og Legemodellen. Disse modeller er vores fundament og udgangspunkt for vores arbejde med børn.
Læringspyramiden er vores teoretiske ramme, som består af fem nøgleområder for børns udvikling og læring: nervesystemet, det fysiske, psykiske, sociale og kognitive. Den giver dig en dybere forståelse for, hvordan disse områder hænger sammen og påvirker barnets evne til at lære og trives.
Legemodellen omsætter denne viden til praksis. Den viser dig, hvordan du konkret kan bruge leg og bevægelse til at skabe et miljø, hvor børn udvikler sig optimalt – fysisk, psykisk, socialt og kognitivt – på en sjov og meningsfuld måde.
Hos os handler det ikke kun om, hvad børnene laver, men om hvad de lærer – og hvordan du kan hjælpe dem til at finde indre ro og balance.
Book en afklarende samtale
Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan BevægelsesMENTOR Uddannelsen kan være med til at skabe værdi for dig, dit arbejde og ikke mindst de børn, du omgiver dig med.
Book tid til en samtaleTidligere deltagere siger...
Margrét Ólafsdóttir, Fysioterapeut
Uddannelsen har været fantastisk. Jeg har fået en dybere forståelse for ’hele’ barnet, og jeg har mere overblik. Jeg kunne godt tænke mig at deltage igen sammen med en eller flere af mine terapeutiske og tværfaglige kolleger.
Rikke Gyldholm, Børnehaveklasseleder
En fantastisk givende uddannelse. Det har været det hele værd. Lysten til at springe ud i det og bruge det man får med er stor. jeg kommer helt sikkert til at bringe min nye viden i spil i min praksis fremadrettet. Tak for 14 skønne uger.
Sådan er uddannelsen opbygget
BevægelsesMENTOR Uddannelsen består af 6 moduler og bygger på principperne fra Læringspyramiden.
Hvert modul strækker sig over 2 uger, hvor du får tid og plads til at fordybe dig i både teori og praksis.
Som noget nyt bliver vores næste hold en kombination af online undervisning og live workshop.
Når vi er færdige med de første 3 moduler, mødes vi til en 2-dages workshop i dagtimerne. Her omsætter vi teorien til praksis med fokus på, hvordan du kan bruge den i dit daglige arbejde med børnene. Endvidere får du god mulighed for at netværke med de andre deltagere.
På workshoppens dag 1 omsætter vi teorien fra de første 3 moduler til konkret praksis, og på dag 2 ser vi nærmere på, hvordan Legemodellen og de resterende moduler kan anvendes konkret i børnenes hverdag.
Efter workshoppen holder vi en 2-ugers undervisningspause, så du kan integrere alt det, du har lært, og begynde at bruge det i din egen praksis. Pausen giver dig mulighed for at afprøve værktøjerne, inden vi bygger videre på din viden i de næste moduler.
Samlet set varer uddannelsen 16 uger, hvor vi trin for trin går fra teori til praksis til implementering og forankring, så du føler dig tryg i at bruge det lærte med børnene.
Når uddannelsen er afsluttet, har du mulighed for at blive certificeret som BevægelsesMENTOR. Certificeringen er en ekstra mulighed efter de 16 uger.
Modul 1: Nervesystemet
Indre ro og læringsparathed
- Introduktion til Læringspyramiden og forudsætningerne for læring
- Forståelse af sammenhængen mellem nervesystemet og adfærd
- Genveje til at skabe et roligt nervesystem hos børn
- Kroppens mekaniske og fysiologiske fundament: Hvordan kroppen påvirker nervesystemet og adfærden
- Teori og praksis: Hvordan vi arbejder med nervesystemet ud fra den polyvagale teori
- Konkrete lege og aktiviteter til regulering af nervesystemet
- Din rolle som BevægelsesMENTOR
Modul 2: Fysisk – sanser
Sansernes funktion og læringsparathed
- Sansernes rolle i barnets læring og trivsel
- Hvordan vi stimulerer sanserne gennem leg
- Hvordan vi spotter, når sanserne ikke fungerer optimalt
- Sammenhæng mellem sanseprofil og adfærd
- Støtte til børn med sansemæssige udfordringer
- Anvendelse af Legemodellen som metode
- Din rolle som BevægelsesMENTOR
Modul 3: Fysisk – motorik
Motorik og det motoriske fundament
- Grov- og finmotorik: hvad er forskellen?
- Stimulering af grov- og finmotorik gennem leg
- Observation af barnets motorik under leg
- Brug af Legemodellen til at observere og udvikle motoriske færdigheder
- Hvordan støtter vi børn med motoriske udfordringer?
- Integrering af motoriske færdigheder i hverdagen
- Din rolle som BevægelsesMENTOR
Modul 4: Psykisk
Det følelsesmæssige fundament
- Arbejde med børns følelsesmæssige fundament
- Sårbarhed og støtte til udsatte børn
- Hvordan hjælper vi børn med at stå stærkt i sig selv?
- Selvregulering som fundament for læring
- Skabelse af succesoplevelser gennem leg
- Din rolle som BevægelsesMENTOR
Modul 5: Social
Leg og fællesskab
- Legens betydning for fællesskab og inklusion
- Hvordan inkluderer vi alle børn gennem leg?
- Skabelse af inkluderende fællesskaber i praksis (Gæstelærer: Pernille Knudsen, PhD og adjunkt)
- Din rolle som BevægelsesMENTOR
Modul 6: Kognitiv
Eksekutive funktioner og læringsparathed
- Stimulering af arbejdshukommelse, opmærksomhed og problemløsning gennem leg
- Digitalisering og bevægelse i børns hverdag (Gæstelærer: Minea Neigaard, Lektor og ekspert i medier og digital kultur)
- Planlægning af forløb, der understøtter børns kognitive udvikling
- Din rolle som BevægelsesMENTOR
Bliv certificeret som BevægelsesMENTOR
Den 16-ugers uddannelse kan afsluttes med en certificering som BevægelsesMENTOR. Det er op til dig, om du ønsker at tage certificeringen.
For at blive certificeret skal du have deltaget aktivt på BevægelsesMENTOR Uddannelsen og gennemgået alle videoer i det online forum. Certificeringen bygger på både teori, praksis og din rolle som mentor, hvor vi lægger vægt på din evne til at bruge det lærte i din praksis.
Du vælger ét af de tre hovedområder fra uddannelsen:
- Legemodellen og Legeskemaet
- Motorisk observation gennem leg
- Læringspyramiden og regulering af nervesystemet
Til hvert af disse hovedområder vil der være et spørgsmål til din rolle som BevægelsesMENTOR.
Skriftlig del
Efter afslutningen af de 6 moduler afleverer du en skriftlig opgave, hvor du beskriver, hvordan du har brugt teorierne og værktøjerne i din praksis. Når opgaven er godkendt, modtager du et diplom via e-mail.
Kalender for uddannelsen i 2025
Moduler, datoer og tid:
Introduktion til forløbet – 14. august – 21. august 2025
Online-live møde: Som opstart af uddannelsen mødes vi til online-live torsdag 21. august kl. 19 – 20
Modul 1: Nervesystemet – 21. august – 4. september 2025
Online-live møde: Inden opstart af modul 2 mødes vi til online-live torsdag 4. september kl. 19 – 21
Modul 2: Fysisk – sanser – 4. september – 18. september 2025
Modul 3: Fysisk – motorik – 18. september – 2. oktober 2025
Live dage 6. - 7. oktober: Vi mødes til en 2-dages workshop i København, hvor vi omsætter teorien på uddannelsen til praksis.
Pause, tid til at integrere og forankre indholdet fra de første moduler i din dagligdag – 7. oktober – 23. oktober 2025
Modul 4: Psykisk – 23. oktober – 6. november 2025
Modul 5: Social – 6. november – 20. november 2025
Online-live møde: Vi samler op på modul 4 og 5 ved online-live torsdag 20. november kl. 19 – 21
Modul 6: Kognitiv – 20. november – 4. december 2025
Online-live møde: Som afslutning på uddannelsen mødes vi til online-live torsdag 4. december kl. 19 – 21
Certificering
Når du har deltaget på uddannelsen, har du mulighed for at blive certificeret som BevægelsesMENTOR og modtage et diplom som bevis for din nye titel.
Efter uddannelsens 6 moduler, dvs. fra december 2025 og til april 2026 arbejder du med din certificeringsopgave. Senest 30. april 2026 afleverer du en skriftlig opgave, som tager udgangspunkt i din praksis og hvor du forklarer, uddyber og perspektiverer ved hjælp af de teorier og værktøjer, du har lært på uddannelsen.
Når opgaven er godkendt, får du tilsendt et diplom via e-mail.
Sådan sikrer du dig plads
Du tilmelder dig og køber uddannelsen via ét af nedenstående links. Særlig early bird prisen udløber 1. december 2024.
Arbejder du i en offentlig institution og ønsker faktura sendt til EAN nummer, så tilmelder du dig ved at udfylde formularen du finder HER
Deltager du som privat person, har din egen virksomhed eller hvis du arbejder i en privat virksomhed tilmelder du dig HER
Pris for BevægelsesMENTOR Uddannelsen 2025: 23.000 kr (28.750 kr. inkl. moms).
Early bird pris indtil 1. december 2024: 18.500 kr. (23.125 kr. inkl. moms).
Du sparer 4.500 kr. ekskl. moms ved tidlig tilmelding.
Efter 1. december 2024 og frem til 1. juni 2025 er prisen 20.000 kr. (25.000 kr. inkl. moms).
Du sparer 3.000 kr. ekskl. moms ved tilmelding inden 1. juni.
Arbejder du i en offentlig institution og ønsker faktura sendt til EAN nummer, så tilmelder du dig ved at udfylde formularen du finder HER
Deltager du som privat person, har din egen virksomhed eller hvis du arbejder i en privat virksomhed tilmelder du dig HER
Tilmelding til BevægelsesMENTOR Uddannelsen 2025
Klik nedenfor, hvis du vil tilmelde dig uddannelsen, der starter 14. august 2025
Har du brug for en faktura via EAN, når du tilmelder dig uddannelsen?
Klik nedenfor, hvis du vil tilmelde dig uddannelsen og ønsker faktura sendt til EAN nr.
Særlig early bird pris INDTIL 1. december 2024:
Du får 16 ugers online uddannelse, 2-dages workshop i dagtimerne og 4 online-live møder i løbet af uddannelsen.
Prisen inkluderer:
- 16 ugers online undervisning med både teoretiske og praktiske videoer
- 2-dages workshop, hvor vi omsætter teori til praksis
- Online-live møder undervejs
- Adgang til online forum med personligt login i 12 måneder
- Udførligt undervisningsmateriale, der er klar til brug i praksis
- Arbejdsark/arbejdsbog til hvert modul
- Relevante artikler til download
- Legekataloger til brug med børnene fra dag 1
- Masser af inspiration til at udvikle dig som mentor og som menneske
- Dygtige gæstelærere
- Certificering + BevægelsesMENTOR diplom
Betalingsbetingelser:
Ved afmelding mindre end 2 måneder før uddannelsesstart betales 50 % af den fulde pris.
Ved afmelding mindre end 1 måned før uddannelsesstart gives ingen refusion.
Det samme gælder, hvis du undervejs vælger at stoppe på uddannelsen.
Book en afklarende samtale
Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan BevægelsesMENTOR Uddannelsen kan være med til at skabe værdi for dig, dit arbejde og ikke mindst de børn, du omgiver dig med.
Book tid til en samtale